Anita Jensen er lagerbestyrer hos Trailergaarden Gantrup

Trailergaarden Gantrup har mange dygtige ansatte, i vores tre afdelinger, og her kan du møde en af dem. Anita Jensen er vores lagerbestyrer i hovedafdelingen i Østbirk, hvor hun har det helt store overblik, hvilket også er nødvendigt, for der er mange bolde i luften, på en gang.

Anita Jensen har 12 års erfaring, fra et lignende job, inden hun kom videre til VVS-Eksperten, hvor hun var på lageret i omkring 9 år, inden hun var tvunget til at kigge efter et andet job, da virksomheden afvikles, ved udgangen af 2025. Det var vores held, kan man sige, for hun søgte heldigvis en af vores ledige stillinger, hvor der ikke var nogen tvivl om, at hun var den helt rigtige til opgaven.

Nogle af de mange opgaver, som Anita Jensen varetager, er at tage imod kunderne, når de kommer til afdelingen, og rådgiver dem, hvilket også kan være på telefonen, hvis der er behov for det. Udover kunderne, skal lageret jo holdes kørende, så der skal bestilles varer hjem, samt de mange ordrer fra webshoppen, skal pakkes, og sendes til kunden. 

Vores tre afdelinger i Østbirk, Haverslev og Slagelse, har hvert deres lager, men er i tæt kontakt på daglig basis, så vi hele tiden er opdateret om de mange varer. Der er som sådan ikke noget hovedlager, da det er tre selvstændige afdelinger, men det er ikke utænkeligt, at det er noget, der kan komme på sigt. Man skal hele tiden udvikle sig, så man bliver bedre, og det er bestemt noget vi har fokus på, her hos Trailergaarden Gantrup.