Hastighed med trailer

Bykørsel med trailer

Du må køre 50 km/t i byen. Såfremt der er skiltet med højere hastighedsgrænser lokalt i en byzone, må du følge dem. Dog må du ikke overskride 70 km/t ved kørsel med trailer.

Trailerkørsel på motortrafikvej og landevej

Her må du køre 80 km/t.

Trailerkørsel på motorvej

Her må du køre 80 km/t. Har du fået din trailer tempo 100-godkendt til kørsel på danske motorveje, må du køre 100 km/t. Er din trailer tempo 100-godkendt til kørsel i Tyskland, gælder det kun på Autobahn og altså ikke på de danske motorveje.  

Klip i kørekortet

Hvis du kører mere end 30% hurtigere end tilladt får du et klip i kørekortet.

Betinget frakendelse af kørekort

Hvis du kører mere end 40% hurtigere end tilladt, får du frakendt kørekortet betingent og du får en bøde. 

Ubetinget frakendelse af kørekort

Du får en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde, hvis du kører mere end dobbelt så hurtigt som tilladt, ved en hastighed på mindst 100km/t.

loader
Indlæser...